
Jeg gik først i skole i København, hvor vi i de små klasser, der var rene pigeklasser, legede sanglege i frikvartererne. Senere flyttede vi til Tåsinge, hvor jeg gik i en landsbyskole i 4. klasse. Klassen blev undervist sammen med 5. klasse, og vi legede også sanglege. Da jeg skulle i 5. klasse var det på en ny centralskole, og her foregik også meget andet i frikvartererne. Vi nød at synge og lege sanglege, det var nærmest et ritual, alle børn – altså især pigerne - kunne alle sanglegene, så de blev en del af vores fællesskab. Det var en meget social leg, jeg husker ikke, at nogen var udenfor. Vi vidste, at vores mødre også havde leget og sunget dem.
Min mor, der er født i 1917 og vokset op på Tåsinge, fortæller, at hun i sin barndom legede: Syv raske piger i en ring - Munken går i enge - Bro bro Brille – Tornerose var et vakkert barn - Tag den ring og lad den vandre - Jeg gik mig over sø og land – Save, save brænde – Skære, skære havre - Jeg svinger mine kyllinger - Fald på knæ min rose - Og ræven han lakked’ ad bondens gård - Er det dig, der har ta’et min gedebuk - Hvilket postbud min due - Den rige fugl kommer susende kommer brusende - Haren hist i grøften – Tyv, ja tyv, det skal du være - Og ræven rask over isen - Så går vi rundt om en enebærbusk - Jeg gik mig over sø og land - Der er så dejligt i denne skov, der er slet ingen røvere - Der bygges et kloster i Østerig. - Alle disse sanglege har jeg også leget. Min mor kan også nævne følgende, som jeg ikke har leget: Først kommer sommeren, så kommer vinteren - Hvo som denne leg vil lege, han må passe nøje på - Vinde vinde nøglegarn - I kongelunden der gemmer jeg ringen - Mine gedebukke, mine gedebukke - Der brænder en ild.
Hun fortæller, at hun elskede at lege sanglege, hun er rigtig god til at synge, og da jeg netop ringede til hende for at spørge om dette, fik vi en helt herlig genopfriskning. Da jeg var lille, lærte jeg også en masse gamle børnesange af hende og af min mormor. Min mor har givet langt de fleste sanglege videre til mig, ligesom hun lærte nogle af sin mor. Hun synes dog, at de fleste hører sammen med hendes skoletid i 1920’erne, hvor hendes lærerinde tog del i sanglegene.
Jeg har kunnet langt de fleste sanglege, før jeg begyndte i skolen. Jeg kan dog supplere med et par, som jeg ikke har lært af min mor: En pige gik i enge, hun skulle skære strå – Der kom en mand fra Det røde Hav, ej sikkelej, sikkeladetus.
Mine brødre er 2, 3 og 4 år ældre end mig. De har kun sjældent leget sanglege, slet ikke i den grad, som pigerne, og kun da de var helt små. - Min mand har ikke leget sanglege i Kastrup, hvor han voksede op. Husker det som noget, der kun var for tøser. Han er, som jeg, også fra 1944.
Jeg har ikke som sådan leget mange sanglege med mine børn. Det er drenge, og vi har sunget en masse med dem. Måske syntes vi også i 1970’erne, at det var for gammeldags. De er nu 31 og 33 år, og kan stadig utrolig mange gamle børnesange. Men hvert år var vi til et gammeldags Juletræ på deres fars arbejdsplads. Her har de været med i de traditionelle sanglege, som Bro, Bro, Brille – Tornerose - På loftet sidder nissen - og de andre kendte.
Nu er jeg blevet bedstemor til en dreng på 1½ år. Og jeg skal love for at både hans forældre og jeg sørger for at genoplive sanglege traditionen, for han synes det er skønt. De store hits er: Og ræven lakked’ ad bondens gård – Jeg gik mig over sø og land – Så går vi rundt om en enebærbusk. Dertil fagtesange som: I en skov en hytte lå.
I slutningen af 1980’erne lavede vi et gammeldags sanglege arrangement her på biblioteket i Tårnby. Vi havde en pianist og en leder af sanglegene til at stå for det. Det var meget atypisk for arrangements virksomheden i de år, men måske derfor var det et rigtig vellykket
børnebørns -og bedsteforældrearrangement. Det er rigtig godt, at Måløv Bibliotek tager temaet op igen!
Hilsen fra Marianne Laursen, 63 år – børnebibliotekar i Tårnby Kommunebiblioteker.
1 kommentar:
Tusind tak for din indlæg om sanglegene.
Glædeligt var det for mig at kunne genkende alle de sanglege,du nævnte,hver eneste en-- og de er bare så gode. Dem alle bruger vi meget aktivt i vores Steinerbørnehaver og synes, at det er dejligt og vigtigt at give den skat videre til vores børn,de nyder sanglegene og lærer meget af dem.Ofte fortæller sanglegene børnene om de ting,som er næsten forsvundet fra det moderne liv(men kun næsten) og så sparer man på forklaringer,hvad mølle er til eller hvordan man fik det dejlige garn,mormor har strikket trøjen af Vores børn får verden at kende også gennem de gamle gode sanglege,men det kan engang imellem være svært for forældrene at dele pædagogernes begejstring over brug af sanglegene,hvor nu din artikel viser,at det er også sanglegene som kan bidrage noget til at barndommet ville huskes som hyggeligt og dejligt start på livet.
Mvh Polina Semenova
Send en kommentar