Jeg husker som barn, når vi besøgte min farfar, som boede alene i et meget lille hus, legede vi altid Tag den ring og lad den vandre, vi var mange fætre og kusiner, og den leg kunne leges på meget lidt plads, fordi vi sad tæt sammen på gulvet i den lille stue.Beskrivelse af legen:
Der er en, der skal lade ringen vandre. Alle de andre sidder på gulvet i en rundkreds med lukkede øjne og hænderne strakt frem, så de næsten danner en lille skål. Den, der er oppe, skal have en fingerring skjult i hænderne, og så skal hun eller han gå rundt i kredsen og lade som om, at ringen lægges i hænderne på en, der sidder. I virkeligheden lægges ringen også i hænderne på en, men man skal fortsætte med at gå rundt og lade som om, man stadig har ringen. Imens synger alle et lille vers: Tag den ring og lad den vandrefra den ene til de andre. Ringen er skjult under bølgen, den blå. Sig mig engang, hvem tænker du på? Så siger den, der er oppe: Luk øjnene op, så ser du det nok og tæller til 10, mens der peges på de forskellige i kredsen. Den der bliver nummer 10 skal gætte, hvor ringen er. Hvis der gættes rigtigt, skal man være oppe næste gang. Ellers er det den, der har ringen, der er oppe.
Hilsen fra Bente Christensen, IT-leder på Ballerup Bibliotek
Ingen kommentarer:
Send en kommentar